Åbningstider
Torsdag:
Åbent fra kl. 10.00 - 16.00
Køb i netbutikken
Køb Saltcenterets unikke Mariager Sydesalt, samt de spændende kryddersalte.
Aktivitetskalender
Her kan du se svarene på de spørgsmål vi oftest får stillet...
Saltet i undergrunden er dannet af havvand i et kæmpe inddampningsbassin. Det indstrømmende vand fra verdenshavet fordampede i det varme klima og efterlod saltet. Denne proces stod på i millioner af år, og efterhånden blev laget kilometertykt. I senere tidsaldre blev saltet dækket af andre aflejringer.
Ja, sydesalt er fremstillet af havvand, der foruden natriumklorid indeholder bl.a. magnesiumklorid, calcium og mineraler. Almindelig bordsalt består kun af natriumklorid, fordi de andre bestanddele er fjernet på saltfabrikken.
Saltet kommer fra havet. Og saltet i havet udvaskes fra jorden.
Ja og nej. Stensalt er millioner af år gammelt havsalt. Stensalt er normalt hvidt, men kan farves af omgivelserne på dannelsestidspunktet, f.eks. af aske fra aktive vulkaner eller af jernforbindelser.
Ja, polarhavet indeholder kun 3,2% salt, men havet ved subtroperne er oppe på 3,9%. Dette forhold skyldes primært den større fordampning i subtroperne, men også forhold som isafsmeltning og tilførsel af vand fra floder spiller ind.
Ja, der er rigelige mængder. Af salthorsten ved Hvornum produceres der årligt 600.000 tons salt, og med den nuværende produktion vil der være råstof nok til 16.000 år. Der er desuden lokaliseret 15 salthorste i Nordjylland, hvoraf nogle er større end horsten ved Hvornum.
Betegnelsen "Det hvide Guld" kommer fra Lüneborg, der i Middelalderen blev en meget rig by takket være det flotte, hvide salt, man her fremstillede. Den hvide farve skyldtes, at man sydede saltet på saltvand fra saltholdige kilder. Andre steder udvandt man saltet direkte af havvand. Dette salt indeholdt flere urenheder og fik derfor ikke helt den flotte, hvide farve som Lüneborg-saltet.
I Polen og Tyskland brydes saltet i åbne miner ved hjælp af store maskiner. I Danmark spules saltet op ved hjælp af vand (lukket minedrift). Det ferske vand pumpes ned i salthorsten i et inderrør, og det opgraderede saltvand trykkes herefter op i yderrøret. Saltvandet (råbrinen) har en saltholdighed på ca. 26%.